DGI: SIF - Lejre 0 - 5
18-09-2007
Godt vejr hele eftermiddagen, og kl. 17.59 da begge hold står klar, åbner himlen lige sine sluser med regn og hagl i 10 min. hvorefter alt og alle er gennemblødt.
Bortset fra det startede vi godt. Vi havde hurtigt et skud på stolpen og det meste af spillet, men efter 10 min. er det Lejre der kommer foran på en kontra. Øv. Og i 1. halvlegs sidste minut scorer de så igen. Vi er langsomt ved at ligge lidt for langt fra Lejre-spillerne når vi dækker op (lidt trætte), og i 2. halvleg scorer de så 3 gange. Men det havde nu været mere rimeligt hvis vi også havde scoret en enkelt gang eller 2, da vi også havde flere store chancer. Og Lejre fører DGI, så det er faktisk ikke så dårligt. Og hvis nu bare det skud på stolpen var gået ind... 
Men sådan er det jo bare. Til gengæld kunne vi tage et rigtigt mudder-foto bagefter. Enkelte pyntede lige ansigtet lidt. Også mit -på Lejre-trænerens opfordring. Så tørrede jeg til gengæld ansigtet af i hans jakke, og Nina J kan bare vente sig :-) . Og Lejres træner, tja der er jo snart returkamp.
Holdet var: Amalie S, Caroline H, Cathrine, Emma, Helena, Louise K, Monika, Nanna P, Nina J, Sofie A.
Og tak til Sofie A's far der var dommer. Og ros til Amalie S for at samle det knap så rene spillertøj i omklædningsrummet.

Kampens spiller: Sofie A.  

P9180628 P9180629 P9180630 P9180632 P9180633