SIF Forældre Cup,  24. juni 2007
Pga. truende regnvejrsskyer og løfter fra DMI om regn, var arrangementet flyttet til Topdanmark-hallen. Det kunne aldrig være sket for et almindeligt stævne, men dette var jo også for forældrene :-)  Det regnede bare aldrig ret meget, og så havde det nok været sjovere at spille på græs. Så bliver billederne også bedre, men vi håber på bedre vejr næste år.
Der var tilmeldt i alt 6 hold, hvoraf de 5 var pigehold, og 2 var lilleputpiger, da Hold 1 også stillede op. Noget færre end sidste år, muligvis pga. placeringen dagen efter Sankt Hans.
Holdet var samlet af de bedste og mest talentfulde forældre på Hold 2 og 3 (som altså også kunne komme).  Desværre blev 2 kampe tabt ufortjent efter klare føringer og mest spil. Men vi koncentrerede os nok lidt for meget om at score mål (det er også det sjoveste), så de andre fik et par hurtige kontraer.
Og så var der jo lige topkampen mod Hold 1.
Vi scorede faktisk 2 gange, mens Hold 1 kun scorede 1 gang. Og så havde vi jo egentlig vundet, men damernes mål tæller dobbelt, så vi måtte nøjes med en uafgjort 2-2. Til gengæld fik vi så også 'ram' på 2 af deres spillere. Johnny (Nicole) ville lave et par snævre driblinger, men gled og faldt lige ind foran Sigfred, som så landede ovenpå Johnny. Lotte nedlagde Per på smukkeste vis, da han flyttede sig lidt hurtigere end hun troede. Så både Johnny og Per gik blødende fra banen (dog ikke mere end at selv et lille hæfteplaster ville kunne klare det).
Hold 1 vandt det samlede stævne med os på 3. pladsen.
Undervejs var der oppustelig fodbold-bane til fri afbenyttelse, hoppepude og en 'skyd mål og vind' -bod. Scorede man 3 ud af 3 fik man en bold, og ved 4 af 4 en landsholds t-shirt. Børnene fra vores hold vandt en t-shirt, et par bolde og nogle trøstepræmier (2 mål).

Holdet var Bent (Nina A), Helle (Heidi), Jesper (Amalie), Kim (Sophie B), Lotte (Patricia), Preben (Louise D), Sigfred (Monika), Thomas (Anna) og Siv.
Og de fleste at vores mål stod Bent og Sigfred for.
Bedste spiller var uden tvivl Bent (ikke overraskende), men bare fordi man er bedst bliver man ikke stævnets spiller, så det  blev Lotte for det flotte frispark mod Per (vi andre lavede ingen frispark), og flere lige-ved-og-næsten-mål.
Bedste hepper blev Patricia, det var en fornøjelse at høre hende heppe på Lotte.
P6240490 P6240491 P6240492 P6240493 P6240494 P6240495 P6240498 P6240509 P6240511
P6240512 P6240513 P6240514 P6240515 P6240516 P6240517 P6240524 P6240525